Community science tager rulletrappen til offentlig inddragelse
Traditionel formidling af videnskab giver ofte ikke mulighed for, at offentlighedens mening høres, og der skabes hindringer for, at offentligheden kan deltage i videnskaben på en måde, der giver mening for dem. »Doing-Science-Together skaber mulighed for ægte tovejs kommunikation mellem videnskab og samfund,« siger Muki Haklay fra projektet DITOs (Doing It Together science). For at inddrage offentligheden afholdt projektet 829 offentlige arrangementer i løbet af 3 år, hvilket resulterede i over en halv million fysiske interaktioner og yderligere 3 300 000 onlineinteraktioner. Aktiviteterne var opbygget omkring to temaer: biodesign og miljømæssig bæredygtighed. DITOs blev vejledt af rulletrappe-modellen for inddragelse. Dette koncept hævder, at folks engagement i videnskab kan falde over tid, afhængigt af livsfase, ressourcer, kompetencer, viden og interesser.
Ride på skuldrene af aktiviteter
DITOs-modellen havde syv niveauer af engagement, som spændte fra passivt forbrug af viden, for eksempel via tv, til mere aktiv deltagelse, såsom deltagelse i citizen science-projekter. »Vi ville afdække muligheder for at bevæge folk et niveau op eller ned alt efter deres omstændigheder. At tage udgangspunkt i, hvor folk er, og ikke at trække dem derhen, hvor videnskaben er, giver mulighed for et betydningsfuldt og livslangt engagement i videnskab,« forklarer Haklay fra University College London (UCL), projektets vært. Projektets partnere brugte både eksisterende netværk og opsøgende arbejde til at komme i kontakt med medlemmer af offentligheden, og taktikkerne spændte fra sociale medier til arrangementer på museer eller festivaler. DITOs støttede desuden de partnere, der ikke i forvejen havde stor erfaring med citizen science, for eksempel ved at integrere interaktive muligheder for offentligheden i planlagte arrangementer såsom udstillinger. »Vi skræddersyede videnskabsaktiviteter efter partneren og udarbejdede dem, så de kunne nå ud til folk og steder, hvor traditionelle inddragelsesaktiviteter som regel ikke kommer,« bemærker Haklay. Det tydeligste eksempel på dette er måske nok Science Bus, som blev koordineret af den hollandske velgørende organisation Waag. Medlemmer af videnskabsformidlingssamfundet blev rekrutteret til at køre bussen rundt i Europa, hvor den stoppede 17 gange ved forsamlingshuse, i små byer, på offentlige festivaler og på museer. Workshops med deltagelse på disse stop tilbød ni aktiviteter, herunder eksperimenter med yoghurtfremstilling (med undervisning om bakterier) og fremstilling af solcreme (med undersøgelse af solstrålers egenskaber). Instruktionerne var tilgængelige på flere sprog, og erfaringerne blev delt på sociale medier. Et andet vellykket arrangement var BioBlitz, som var en del af City Nature Challenge, hvor folk mødtes på bestemte steder og brugt appen iNaturalist til at indsamle data om biodiversitet. BioBlitz-netværket, der findes i hele Europa, blev dannet for at dele disse oplevelser.
En trinvis forandring
Et af de resultater, som DITOs efterlader sig, er udvidelsen af European Citizen Science Association (ECSA), som fortsætter sit arbejde, især inden for udvikling af EU-Citizen.Science-platformen. »ECSA er nu førstevalget ved citizen science-projekter, som ofte tilmelder sig sammenslutningen for at udvide deres rækkevidde,« bemærker Haklay. ECSA er politisk aktiv og deltog i drøftelserne om citizen science i forbindelse med Europa-Kommissionens Open Science-dagsorden. I Det Forenede Kongerige kom DITOs med input til strategier for offentlig deltagelse og finansiering hos den nationale kilde til videnskabsfinansiering, UKRI. I Italien hjalp det med at oprette et netværk af forskere og fagfolk inden for citizen science, som i øjeblikket påvirker den nationale videnskabspolitik. Projektets resultater er allerede blevet offentliggjort mange steder, og en række politiske oplæg og retningslinjer fra projektet kan findes på internettet.
Keywords
DITOs, engagement, citizen science, samfund, biodiversitet, politik