Fokus på bælgen: Sådan kan landbrugerne opfylde forbrugernes stigende appetit efter bælgplanter
Grønne linser fra Le Puy, græske hestebønner fra Santorini – bælgplanter er trendy i Europa, og med god grund. Bekymringer vedrørende sundhed, klimaændringer, beskyttelse af naturressourcer og dyrevelfærd er drivkræfterne bag efterspørgslen efter planteprotein som alternativ til kød. Bælgplanter, herunder sojabønner og bælgfrugter såsom ærter, hestebønner, linser og kikærter, er en vigtig kilde til planteprotein i levnedsmidler. I EU er størrelsen af dette marked dog stadig begrænset, sammenlignet med andre regioner. Det EU-finansierede projekt LEGVALUE (Fostering sustainable legume-based farming systems and agri-feed and food chains in the EU) hjælper landbrugerne med at drage fuld nytte af denne tendens ved at samle oplysninger, der skal bruges for at kunne udnytte disse nye muligheder, og sætte landbrugerne i stand til at træffe informerede beslutninger om, hvorvidt og hvordan de skal indføre bælgplanter i deres landbrugsbedrifter. »Vi udveksler viden og knowhow for at booste udviklingen af produktion og anvendelse af bælgplanter i Europa,« forklarer Frédéric Muel, som er forskningsleder ved Terres Inovia, det landbrugsinstitut, der koordinerede projektet. »Vores vigtigste målsætning er at hjælpe landbrugerne med at gøre bælgplanter til en god forretning i deres afgrødesystemer.«
Lokal smag
Projektet samlede en bred vifte af interessenter med det formål at stykke en 360-graders visning sammen, som dækkede alle aspekter af relevans for landbrugere. Det var blandt andet viden om, hvor man bedst dyrker bælgplanter, hvilke miljømæssige udfordringer der skal håndteres, de eksisterende kvalitetskrav samt oplysninger om værdikæder, prisfastsættelsesmekanismer og markedsudviklinger. Der er tre forskellige niveauer at tage med i overvejelserne: Hvordan man indfører bælgplanter i afgrødesystemet, hvordan man tilrettelægger værdikæden, og hvordan man markedsfører det nye tilbud. »En god drivkraft i dag er, at forbrugerne efterspørger flere lokale fødevarer. Det kan hjælpe os med at tilrettelægge en værdikæde på lokalt plan, som er mere rentabel for landbrugerne,« bemærker Muel. Markedspriserne for bælgplanter er ofte knyttet til fodermarkedet, hvor profitmarginerne er lavere. En af de konkrete anbefalinger til landbrugerne på dette område er at forhandle prisen ifølge kontrakt inden såning: »Vi er nødt til at sigte efter retfærdig deling af merværdien på tværs af værdikæden.«
Beslutningsstøtte
Et af de vigtigste resultater fra LEGVALUE er prototypen på et system til beslutningsstøtte, som vil blive lanceret i Frankrig næste år. Landbrugerne vil kunne få skræddersyede anbefalinger om optimale bælgplantearter til netop deres jordbrug ved at indtaste oplysninger om deres lokale geografiske kontekst. Systemet, som vil være tilgængeligt via LEGVALUE-webstedet, vil blive løbende opdateret, og det er planen, at det skal udvides til andre europæiske lande. Det mest udfordrende aspekt ved projektet har været at udvikle en omfattende database, som kvantificerer de fordele, der kan opnås på landbrugsbedriftsniveau for de forskellige typer af bælgplanter. »Vi sammenligner for eksempel stadig værdien af forskellige afgrøder på landbrugsbedriftsniveau udelukkende ud fra marginer. Men bælgplanterne kan også bidrage til at øge udbyttet for den efterfølgende afgrøde,« siger Muel. Da der ikke er forskning og data til rådighed, er denne analyse stadig under udarbejdelse. Teamet arbejder i øjeblikket med andre partnere om at skabe det europæiske Legume Innovation Network, som vil bygge på resultaterne fra LEGVALUE og give mulighed for vidensdeling på området. Projektet leverer desuden politikanbefalinger som bidrag til at udvikle mere bæredygtige fødevaresystemer i Europa.
Keywords
LEGVALUE, planteprotein, bælgplanter, linser, kikærter, sojabønner, landbrugere, beslutningsstøtte, værdikæde, marked, rentabel
