Måling af virkningen af citizen science
Citizen science, hvor offentligheden samarbejder med forskere om at udføre forskning og skabe videnskabelig viden, har mange potentielle fordele. Deltagerne lærer nye kompetencer og får gavn af en dybere forståelse for den videnskabelige proces, mens forskerne får adgang til store, lokaliserede datasæt, som de simpelthen ikke ville have mulighed for at indsamle alene. Samfundet nyder også godt af dette, da citizen science-projekter kan danne grundlag for myndighedsbeslutninger og underbygge bæredygtige initiativer. »Potentialet ved citizen science er veldokumenteret, men vi er ret begrænsede med hensyn til at forsøge at måle det på en kvantificerbar måde,« siger Luigi Ceccaroni, som er forsker ved Earthwatch Europe. »Faktisk findes der ingen strømlinet proces til vurdering af et projekts virkning og sammenligne den med andre projekters.« Med støtte fra det EU-finansierede projekt MICS (Developing metrics and instruments to evaluate citizen science impacts on the environment and society) arbejder Ceccaroni og hans kolleger på at udarbejde metoder og retningslinjer til måling af virkningen af citizen science, som de vil fremlægge på en omfattende onlineplatform. »Projektet arbejder i øjeblikket på fem casestudier, som udforsker anvendeligheden af forskellige citizen science-tilgange og -værktøjer på tværs af forskellige regioner og sammenhænge,« tilføjer Ceccaroni. Tag for eksempel floden Marzenego i Italien. Med tiden er flodens forløb blevet ændret kunstigt, og det har medført en øget risiko for oversvømmelse. Desuden er floden blevet forurenet som følge af urbanisering og landbrugsaktivitet. For at rette op på dette tilpassede MICS eksisterende metodikker til fælles udformning fra det EU-finansierede projekt Ground Truth 2.0 for at samle den lokale vandmyndighed, højtstående medlemmer af lokalforvaltningen og deltagere i citizen science. Sammen drøftede de udfordringerne i forbindelse med floden og de tilstødende vådområder, fastlagde prioriteter og gav citizen science-deltagerne de nødvendige værktøjer og den nødvendige oplæring, så de kunne overvåge og analysere vandkvaliteten og vegetationen.
En platform til alle
MICS-platformen er blevet udviklet under hensyntagen til erfaringerne fra casestudier i Det Forenede Kongerige, Italien, Rumænien og Ungarn. Som Ceccaroni forklarer, kan citizen-science-projektkoordinatorer let logge på platformen og indtaste data om deres projekt. Platformen bruger så AI-algoritmer til at generere en konsekvensanalyse for projektet. »Da platformen vil være frit tilgængelig, kan andre citizen science-projekter få adgang til konsekvensanalyseværktøjerne og retningslinjerne, og de kan bruge platformen til at overveje, hvilke indvirkninger deres aktiviteter har,« bemærker Ceccaroni. Platformen kan bruges i alle faser af et projekt. For eksempel kan den være med til at forme projektet, inden det går i gang. Et projekt, der allerede er i gang, kan udnytte platformen til at ændre sine aktiviteter for at maksimere virkningen. Når et projekt er afsluttet, kan platformen bruges til at opsummere, hvad der blev opnået, og tiltrække yderligere midler. »Hvert projekt får sin egen side på platformen, og herfra kan de dele konsekvensrapporter med alle, der er interesserede i deres aktiviteter,« konkluderer Ceccaroni. »I sidste ende vil platformen hjælpe citizen science-projekter med at se på deres egen virkning med kritiske briller og tilpasse deres tilgang for at sikre, at de leverer fordele til deltagerne, det videnskabelige samfund, miljøet og samfundet som et hele.«
Keywords
MICS, citizen science, videnskabsfolk, forskning, fælles design, deltagere i citizen science